WL28e

Hjullæssere WL28e: Elektrisk, kraftfuld, miljøvenlig

Den eldrevne WL28e-hjullæsser har en ydeevne, der svarer til en konventionel dieseldrevet maskine. Det indbyggede 96-volts lithium-ion-batteri fås som ekstraudstyr i tre effektniveauer, så drifts- og opladningstider kan tilpasses optimalt til arbejdskravene. Forskellige ladekabler og ladestik giver mulighed for fleksibel opladning af maskinen. WL28e arbejder på stedet helt uden udstødningsgas og med betydeligt lavere støjemissioner. For brugeren betyder det større fleksibilitet i anvendelsen, miljøbeskyttelse og betydelige besparelser i driftsomkostninger. Det lave design af maskinens forende sikrer et perfekt udsyn og en høj tippelast. Paller med belægningssten eller andet transportgods op til 1,6 t kan håndteres uden problemer.

Højtydende lithium-ion-batteri

  • Alt efter anvendelsesområdet og -formålet kan der altid vælges den passende batteristørrelse. Der kan vælges mellem tre vedligeholdelsesfrie lithium-ion-batterier: Standardbatteriet er på 14,1 kWh, og som ekstraudstyr fås et batteri på 18 kWh eller 28 kWh.
  • I standardudførelsen er der monteret en 3 kW Onboard-oplader. Efter ønske kan der vælges en yderligere 3 kW Onboard-oplader for at øge ladekapaciteten til i alt 6 kW, hvorved der ved det mellemstore og store batteri kan opnås en hurtig opladningstid.
Hjullæssere WL28e

Enkle opladningsmuligheder

  • Ladeklappen er let tilgængelig på maskinen udefra. Bag ved denne findes stikkontakten, aktiveringskontakten og ladestandsindikatoren.
  • Ladekablet (type 2-stik på maskinen, kendes fra automobilbranchen) inklusive kontrolboks fås med mange forskellig stik: 230 V / 10 A Schuko, 230 V / 16 A CEE (blåt, 3-polet), 400 V / 16 A CEE (rødt, trefasestrøm, 5-polet), 400 V / 16 A (type 2-stik wallbox, IEC 62196) og andre adapterstik.
  • Ladestikkene, der kan vælges efter ønske, gør det muligt at oplade den valgte batteristørrelse hurtigt og koordineret. I kombination med den monterede Onboard-oplader sikres en effektiv og sikker opladning.
Hjullæssere WL28e

Høj produktivitet takket være den lave forvogn

  • Den lave forvogn muliggør store tippelaster og brydekræfter, så der kan bevæges en maksimal ladning i hver enkelt arbejdscyklus.
  • Den lave forvogn giver et fremragende overblik over redskabet, det nære arbejdsområde og alle maskinens omgivelser, hvilket garanterer sikkert arbejde med maskinen.
  • Hjælpehydraulikken forrest på læssearmen er beskyttet af rørsystemet (3. styrekreds, 4. styrekreds, lækolieledning, trykløs retur, afhængigt af modellen). Dette er kendetegnende for den kompakte hjullæsserklasse. Slitagen minimeres, og dermed forlænges maskinens levetid.

Komfortkabine

  • Med komfortkabinen kan der arbejdes sikkert og koncentreret: 4-søjle-design, ruder, der går langt ned, og panoramabagrude til optimalt udsyn til alle sider. Gennemtænkt varmekoncept med elektrisk opvarmet for- og bagrude, sædevarme samt tagpanelvarme sørger for et behageligt arbejdsklima. Ergonomisk placerede betjeningselementer, nyt interiør og færre vibrationer og mindre støj i kabinen øger komforten for føreren.
  • Pladsforholdene i kabinen er en afgørende faktor ved meget kompakte hjullæssere. Afhængigt af udstyret og konfigurationen kan der vælges mellem to forskellige joysticks. Coming-Home-belysningen sørger for yderligere komfort og sikkerhed.
  • Kabinen er også egnet til store personer, hvilket ikke er en selvfølge ved meget kompakte hjullæssere. Det behagelige arbejdsklima reducerer førerens træthed. Den optimerede indgang med skridsikre trin medfører, at føreren kan stige sikkert ind og ud.

Overskueligt digitalt display

  • Altid overblik over de vigtigste funktioner: Med det digitale display bevarer føreren altid overblikket under arbejdet.
  • På yderkanten af displayet vises der standardhenvisninger såsom parkeringsbremsens advarselslampe eller kontrollampen for blinklysene eller fjernlyset.
  • Informationsområdet i midten af displayet indeholder tre hovedvisninger og et stort antal nyttige informationer som f.eks. driftstimetæller, drevbatteriets ladetilstand, resterende batteritid/resterende opladningstid, hastighedsvisning, gennemsnitligt forbrug, rekuperationsniveau, dato, klokkeslæt eller temperaturen for forskellige komponenter.

Flere funktioner

Hjullæssere WL28e

Maksimal traktion på grund af knæk-pendulled

  • Takket være knæk-pendulleddet med 12° pendulvinkel bevarer alle fire hjul grebet selv i ujævnt terræn - og føreren bevarer dermed den optimale kontrol. Dette øger produktiviteten i maskinens samlede system.
  • Den store knæk- og pendulvinkel sørger for højt vejgreb, hvilket gør det nemmere at manøvrere maskinen. Dermed undgås det, at maskinens forreste og bageste del kolliderer med hinanden under trange pladsforhold.
  • Da for- og bagvogn kan svinge hver sin vej, kan føreren reagere fintfølende på alle ujævnheder. Dette øger komforten for føreren og gør det muligt at arbejde i længere tid uden træthedssymptomer.

Effektivt skift af redskaber

  • Takket være det hydrauliske hurtigskiftsystem er det nemt at skifte redskaberne. Dermed er maskinen øjeblikkeligt klar til arbejdet. Det øger produktiviteten og dermed økonomien.
  • Alle Wacker Neusons hjullæssere er som standard udstyret med det hydrauliske hurtigskiftsystem til redskaber.
  • Det gode udsyn over koblingspunkterne gør det meget enkelt at skifte redskaber. Desuden er skift med 2-hånds-betjening under frakoblingen særligt sikkert.
Hjullæssere WL28e

Konsekvent betjeningsfilosofi

  • Alle Wacker Neusons hjullæssere har et gennemgående betjeningskoncept med klart opdelt og ergonomisk placerede kontakter og tastaturer. Alle Wacker Neusons hjullæssere kan betjenes på samme eller næsten samme måde. Fordelen ved dette er, at føreren hurtigt kan finde sig til rette på forskellige hjullæssere fra Wacker Neuson og arbejde produktivt med dem.
  • Wacker Neusons betjeningsfilosofi giver føreren en enkel forståelse af maskinen, hvorved han kan arbejde sikkert og produktivt. Føreren finder sig til rette i forskellige Wacker Neuson-maskiner, også på tværs af produktgrupper. Det skyldes f.eks., at elementer som Jog Dial, joystick, display, kontaktfunktioner osv. går igen.

Ergonomisk joystick

  • Joysticket ligger sikkert og behageligt i hånden. Styringen er direkte og præcis på samme tid. Føreren har således altid styr på maskinen og de vigtigste funktioner.
  • Foruden standardfunktioner som f.eks. køreretningsvalg og hastighedstrin kan også andre funktioner som f.eks. differentialespærren, 3. styrekreds og samtlige elektriske funktioner betjenes via joysticket. Dermed muliggøres en komfortabel enhåndsbetjening af redskaber.
  • Sammenlægningen af de vigtigste funktioner på joysticket gør arbejdet komfortabelt, også over længere tid, og øger samlet set effektiviteten, når der arbejdes med maskinen.
Hjullæssere WL28e

Ergonomisk arbejdsplads

  • God benplads, overskueligt anbragte betjeningselementer, komfortabelt førersæde og optimalt udsyn til redskabet: En arbejdsplads, der på støtter føreren og skåner omgivelserne.
  • Det tilpassede udstyr øger komforten for føreren, der således kan arbejde optimalt med maskinen i længere tid.
Hjullæssere WL28e

Behageligt arbejdsklima

  • Arbejdsklimaet i kabinen er fremragende takket være et effektivt varme- og ventilationssystem med blæser, friskluftfilter og godt placerede luftdyser.
  • Afhængigt af kabinen er der monteret tilstrækkelige luftdyser, hvilket muliggør en god luftventilation og sørger for et behageligt arbejdsklima for føreren.
Hjullæssere WL28e

Ventilation efter behov

  • Kabinen har store, fuldt oplukkelige døre på begge sider, der kan kippes. Den øverste rude kan klappes helt op og låses fast. Spalteventilation er også en mulighed. Det sørger også uden klimaanlæg for frisk luft i kabinen og øger komforten for føreren ved varme udetemperaturer.
Hjullæssere WL28e

Komfortabelt og ergonomisk førersæde

  • Førersædet er justerbart, ergonomisk formet og godt affjedret. Ekstraudstyret luftaffjedret komfortsæde sørger for yderligere komfort. Ved kolde temperaturer er der mulighed for sædevarme. Dette øger komforten for føreren, der kan arbejde i længere tid med maskinen uden træthedssymptomer.
  • Afhængigt af modellen fås der forskellige sæder, der er tilpasset til maskinens størrelse. Med de forskellige indstillingsmuligheder kan sædet indstilles individuelt til føreren og giver dermed optimal komfort.
Hjullæssere WL28e

Læssearmsdæmpning

  • Læssearmsdæmpningen kan aktiveres elektrisk og muliggør optimal håndtering af maskinen i uvejsomt terræn og på vej. Den anbefales især, når maskinen skal bevæge en stor last i skovlen eller et tungt redskab over en længere strækning med stor hastighed. Læssearmsdæmpningen sørger for større sikkerhed og komfort for føreren.
  • Læssearmsdæmpningen forhindrer, at maskinen begynder at svinge ved store hastigheder. Det øger sikkerheden for føreren og skåner køretøjskomponenterne, da stødene kan absorberes.
Hjullæssere WL28e

Nem ind- og udstigning

  • Føreren kan entre maskinens kabine eller førerplads med få skridt. Takket være de store og skridsikre trin og de let tilgængelige holdegreb. Dette øger førerens sikkerhed ved ind- og udstigning.

Håndgas

  • Med håndgassen kan en konstant kørehastighed indstilles manuelt. Det er ikke nødvendigt at betjene fodpedalen. Den trinløse indstilling foretages nemt og præcist via et tilsvarende potentiometer.
  • Den indstillede kørehastighed kan overstyres med fodpedalen. Når pedalen derefter slippes igen, kører maskinen videre med den indstillede hastighed.
  • Med håndgassen kan der arbejdes komfortabelt og koncentreret med redskaber som f.eks. en fejemaskine, en hæksaks eller en rydder.
Hjullæssere WL28e

Kabineaffjedring med hydrolejer

  • Svingninger, vibrationer og stød absorberes af maskinen ved hjælp af kabineaffjedringen med hydrolejer. Førerens krop er effektivt beskyttet, og man kan således også arbejde afslappet og uden træthedssymptomer i længere tid.
  • Førerens koncentrationsevne forstyrres mindre af vibrationer og stød, og han kan således arbejde effektivt i længere tid.
Hjullæssere WL28e

Justerbart rat og ratstamme

  • Rattet og ratstammen kan både indstilles med hensyn til deres højde og hældning over et større område til det individuelle behov. Dermed kan enhver fører arbejde ergonomisk med maskinen med de indstillinger, der passer til ham.

Værdifuld pulverbelægning

  • Sammenlignet med den konventionelle vådlakering forlænger pulverbelægningen maskinens levetid betydeligt og er samtidig miljøvenlig.
  • Pulverbelægningen med den lange levetid garanterer værdistabilitet og sørger for en tilsvarende høj gensalgsværdi for maskinen.
Hjullæssere WL28e

To stærke løftecylindere

  • To stærke løftecylindere garanterer, at lastfordelingen altid er optimal på læssearmen. Desuden forbedres stabiliteten på hele læssesystemet, hvilket hjælper føreren under arbejdet.
  • Den vridningsstive læssearm i kombination med to løftecylindre forhindrer på optimal vis, at læssesystemet beskadiges som følge af torsion. Dermed reduceres eventuelle serviceudgifter, og maskinens værdibevarelse øges.
Hjullæssere WL28e

100 %-differentialespærre, der kan tilkobles

  • 100 %-differentialespærren, der kan tilkobles, sørger ved behov for maksimal traktion og drivtryk og holder dækslitagen på et lavt niveau. Det øger maskinens effektivitet.
  • Under normal kørsel er differentialespærren frakoblet, hvilket giver større sikkerhed, lavere slitage og dermed lavere driftsomkostninger.
Hjullæssere WL28e

Perfekt afstemt kinematik

  • Kinematikken tilpasses til maskinens størrelse, hvilket medfører optimale kraftforhold og maksimal produktivitet ved maskinen.
  • Den optimale afstemning og forarbejdningskvalitet af læssearmskonstruktionen og hydraulikcylindrene forlænger maskinens levetid og giver kunden en merværdi, da arbejdet bliver mere effektivt.
  • Maskinens teoretiske, maksimale løfteevne er altid større end den faktiske tippelast. De store hydraulikcylindre har dermed altid tilstrækkelige reserver, og cylindrene drives ikke på det maksimale niveau.

Kompakte mål og optimal manøvredygtighed

  • Maskinen imponerer i de kompakte modeller med små radiusser og optimal manøvredygtighed. Der kan således også arbejdes problemfrit under trange pladsforhold.
  • Kompakte mål og optimal fleksibilitet sørger for stor manøvredygtighed. Maskinen er ikke bredere eller længere end nødvendigt, og maskinens plads og størrelse udnyttes altid optimalt.

Kørehastighed på 20/25 km/h

  • Efter ønske fås desuden en hastighedsforøgelse på 20 km/h eller 25 km/h.
  • Hastighedsforøgelse på 20 km/h: Optimal balance mellem batteritid og hurtig flytning ved transportarbejde.
  • Hastighedsforøgelse på 25 km/h: Maskinen flyttes hurtigt fra det ene sted til det andet, således at der spares tid.

Hjullæsser som redskabsholder

  • Hjullæserne anvendes til mange forskellige opgaver, og Wacker Neuson har redskaber til det hele. Med vores omfattende og gennemtænkte redskabsprogram bliver hver enkelt variant til en multifunktionel maskine.
  • Investeringsemnet "hjullæsser" kan anvendes til mange forskellige arbejdsområder og er dermed meget økonomisk.
  • Maskinen kan anvendes hele året rundt (f.eks. også til vintertjeneste), idet der kan benyttes mange forskellige redskaber afhængigt af den pågældende arbejdsopgave.
Hjullæssere WL28e

Optimale dæk

  • Det er vigtigt at vælge de rigtige dæk, når man sætter hjullæsseren til konkrete opgaver. Når dækkene er tilpasset optimalt til underlaget og anvendelsesområdet, kan føreren arbejde uden problemer med maskinen.
  • Det rigtige dækvalg sørger ikke kun for maksimal traktion men også for minimal slitage, hvilket reducerer udgifterne, da dækkene ikke skal skiftes så ofte.
  • For at kunne opnå den optimale performance på ethvert underlag tilbyder vi afhængigt af modellen syv forskellige profiler: EM-profil, AS-profil, SureTrax-profil, RP-profil, MPT-profil, Multiuse-profil og Bibload-profil. Dermed har maskinen allerede fra fabrikken den maksimale fleksibilitet.

Valgfri førerplads

  • Afhængigt af maskinmodellen tilbydes der forskellige førerpladser: fast sikkerhedstag, sammenklappeligt sikkerhedstag EPS, sikkerhedstag EPS Plus, der kan sænkes hydraulisk, og diverse kabineversioner. Valget af den rigtige førerplads giver maksimal fleksibilitet ved de mange forskellige arbejdsopgaver og rammebetingelser.

Sammenklappeligt sikkerhedstag EPS (Easy Protection System)

  • Kompakte hjullæssere kan udstyres med det sammenklappelige sikkerhedstag EPS (Easy Protection System). Taget opfylder det aktuelle, europæiske maskindirektiv iht. ROPS- og FOPS-beskyttelse. EPS kan med få håndgreb forberedes manuelt til en lav gennemkørselshøjde.
  • EPS øger maskinens fleksibilitet, da den også kan passere gennem lave gennemkørsler. Derudover øges maskinens anvendelsesmuligheder, og hvor det ellers undertiden var nødvendigt at anvende flere maskiner, kan arbejdet nu udføres med blot en enkelt maskine. Samtidig er førerens sikkerhed garanteret.
Hjullæssere WL28e

Battery Management System (BMS)

  • Lithium-ion-batteriet overvåges optimalt af det anvendte elektroniksystem.
  • BMS-systemet muliggør desuden væsentligt højere ladestrømme, kortvarige spidseffekter og en permanent overvågning af temperaturen. Desuden forvarmes batteriet altid til den optimale driftstemperatur.
  • Batteristyringssystemet øger dermed batteriets effektivitet og sikkerhed og forhindrer dybdeafladning.

Blue Safety Light

  • Blue Safety Light er en visuel bakadvarsel. Den aktiveres automatisk, når bakgearet sættes i og projicerer en blå lysplet på jorden i en vis afstand.
  • Personer i maskinens fareområdet bliver opmærksomme på maskinen, selvom de ikke kan høre motoren, og kan fjerne sig fra fareområdet.
  • Blue Safety Light øger dermed sikkerheden betydeligt, når der køres bagud med en støjsvag maskine.
Hjullæssere WL28e

Elektrisk parkeringsbremse

  • Den elektriske parkeringsbremse aktiveres automatisk, når maskinen står stille, køreretningen indstilles til neutral, eller føreren forlader sædet. Den elektriske parkeringsbremse frigøres automatisk, når maskinen sættes i gang igen med gaspedalen. Det giver maksimal sikkerhed og komfort for føreren og arbejdsomgivelserne. Maskinen kan således betjenes meget effektivt med den elektriske parkeringsbremse.
  • Naturligvis kan den elektriske parkeringsbremse også aktiveres eller deaktiveres manuelt ved betjening af kontakten. Føreren har således altid kontrollen og kan arbejde med maskinen efter sine egne behov og vaner.
  • Den elektriske parkeringsbremse har både en komfortabel auto-hold- og hill-hold-funktion. Dette forhindrer, at maskinen ruller utilsigtet væk og øger dermed sikkerheden under arbejdet. Desuden genvindes der energi med bremsesystemet via den såkaldte rekuperation, hvilket forlænger maskinens driftstid yderligere.
Hjullæssere WL28e

Farveorienteret betjeningskoncept

  • Alle betjeningselementer befinder sig inden for rækkevidde, og føreren har altid overblik over de vigtigste maskininformationer via det optimalt placerede display. Kontakter og betjeningselementer er inddelt i forskellige grupper med hver deres farve: Grå = elektrisk system, rød = sikkerhed, blå/orange = køredrev, grøn = hydraulik. Dermed er en hurtig identifikation og orientering altid garanteret.
  • Den standardiserede betjeningsfilosofi fra Wacker Neuson og det farveorienterede betjeningskoncept gør det muligt for føreren at betjene maskinen intuitivt. Nye eller skiftende førere kan hurtigt orientere sig og dermed nemt arbejde med maskinen, hvilket også øger arbejdssikkerheden.

LED-belysning

  • LED-belysningen iht. StVZO (tyske færdselsregler) er installeret standardmæsisgt, og til andre krav kan der efter ønske vælges yderligere arbejdslygter og en endnu stærkere LED-pakke. Dette gør det muligt at arbejde individuelt tilpasset med maskinen - også i mørke.
  • God belysning af arbejdsområdet øger arbejdssikkerheden og gør det muligt for føreren at arbejde med maskinen i længere tid uden træthedssymptomer.
  • Kabinen har Coming-Home-belysning og sørger dermed for yderligere komfort og sikkerhed.
Hjullæssere WL28e

Delte hydraulikslanger

  • Wacker Neusons maskiner er udstyret med korte hydraulikslanger, der er delt flere steder. Hvis en hydraulikslange skal udskiftes, er det ofte tilstrækkeligt at udskifte den defekte del, og ikke hele slangeforbindelsen i hydraulikkredsløbet. Dette reducerer i høj grad reparationstiderne og er desuden omkostningseffektivt.
Hjullæssere WL28e

Nem vedligeholdelse

  • Motorhjelmen kan åbnes opadtil, og førersædet og forskellige adgangsplader kan afmonteres med få håndgreb. Derved opnås en ukompliceret adgang til hydraulikstyreblokken, pumperne, batteriet og elektromotorerne. Dette sikrer en enkel og tidsbesparende vedligeholdelse af maskinen.
  • En stor fordel ved en eldrevet maskine er, at der samlet set skal udføres betydeligt mindre vedligeholdelse end ved en maskine med dieselmotor.
Hjullæssere WL28e

Hydrauliktilslutninger bag

  • Maskinen kan udstyres med hydrauliktilslutninger bagpå (enkelt- eller dobbeltvirkende). Derved øges maskinens anvendelsesmuligheder, da der kan anvendes hydrauliske, bagmonterede redskaber eller hydrauliske dumperanhængere.
  • De forskellige muligheder for hydrauliktilslutninger bagpå udvider maskinens anvendelsesspektrum og sørger for større fleksibilitet under brug. Samme maskine kan anvendes multifunktionelt til forskellige opgaver, så der behøves ingen yderligere køretøjer eller maskiner.

Altid den passende batteritid

  • Afhængigt af batteristørrelsen kan der under uafbrudt drift opnås en driftstid på op til 5 timer. Batteritiden afhænger dog af anvendelsesformål, arbejdsopgave og kørsel. Dermed kan driftstiden i nogle tilfælde også være væsentligt længere. Under særlige forhold kan de angivne tider også være kortere.

Lave driftsomkostninger

  • Driftsomkostningerne over maskinens levetid er ved en elektrisk drevet maskine reduceret betydeligt i forhold til en maskine, der drives med diesel, da der opstår færre energi- og serviceomkostninger.
  • De noget højere investeringsomkostninger for en maskine, der drives 100 % elektrisk, indtjenes igen efter et stykke tid ved en gennemsnitlig maskinlevetid afhængigt af anvendelsesmåden og -området. Det 100 % elektriske drev er på sigt altid den billigste løsning.
Hjullæssere WL28e

Oliemængdeindstilling

  • Oliemængden i 3. styrekreds kan indstilles trinløst. Dette gør det muligt at tilpasse maskinen til kravene, der stilles ved hydrauliske redskaber med roterende forbrugsenheder.
  • Med oliemængdeindstillingen kan der arbejdes komfortabelt og effektivt med maskinen og redskabet.

Effektiv brug af redskaber

  • Maskinen kan også anvendes i stationær drift. Her står maskinen på samme sted, og arbejdshydraulikken i 3. styrekreds anvendes til at drive et redskab som f.eks. en brændekløver. Dermed udvides maskinens anvendelsesområde.

Forskellige køretilstande

  • Maskinen er standardmæssigt udstyret med to forskellige køretilstande, der kan ændres ved tryk på en knap.
  • POWER-funktion: Almindelig funktion ved køredrevet, ingen sænkning af omdrejningstallet eller begrænsninger.
  • ECO-tilstand: Ved denne tilstand drosles accelerationen, og tophastigheden reduceres. Derudover reduceres arbejdshydraulikkens volumenstrøm. Dette medfører en længere batteritid og er optimalt, når der udføres lette til mellemtunge læssearbejder, transport og vejkørsel.
Hjullæssere WL28e

Trykaflastning i læssesystemet

  • Knappen til trykaflastning er anbragt let tilgængeligt uden på læssesystemet. Dermed kan de forskellige hydraulisk drevne redskaber skiftes endnu hurtigere og mere effektivt. Dette fungerer også, når tændingen er slået til, og når motoren går.
  • Med betjening af trykaflastningen skiftes 3. styrekreds og hvis relevant 4. styrekreds eller High Flow samtidig til trykløs tilstand, hvorefter hydraulisk drevne redskaber kan skiftes hurtigt og sikkert.

Kraftfuldt elektrisk drev

  • Maskinens ydelse svarer til den dieseldrevne udførelse. Mht. ydelsen er der således ingen ulemper ved E-drevet sammenlignet med en konventionel dieselmotor.
  • En elektrisk drevet maskine har en højere produktivitet end en dieseldrevet maskine. Det elektriske drev er samlet set mere effektivt end dieseldrevet og desuden mere miljøvenligt.
Hjullæssere WL28e

Performance, når og hvor det behøves

  • Maskinen er udstyret med to separate elmotorer - en køremotor og en motor til arbejdshydraulikken. Det sikrer det lavest mulige energiforbrug, fordi maskinens kapacitet kun udnyttes, når det er nødvendigt.
  • Elektromotoren til køredrevet sikrer desuden en dynamisk og kraftfuld fremkørsel. Det mærkes, hver gang der accelereres, hvilket øger komforten for føreren.

Energigenvinding ved hjælp af rekuperation

  • Bremsesystemet genvinder energi via såkaldt rekuperation, hvilket forlænger maskinens driftstid yderligere.

Lave emissioner

  • Med en maskine, der drives 100 % elektrisk, kan der arbejdes helt uden CO₂-udledninger på byggepladsen. Dette skåner frem for alt personer i de umiddelbare omgivelser og føreren selv.
  • Støjemissionerne er reduceret betydeligt ved en elektriske drevet maskine sammenlignet med en dieseldrevet maskine. Dermed er det muligt at arbejde i støjfølsomme omgivelser eller om natten.

Flat-face-hydraulikkoblinger

  • Enkelt skift af redskaber: Flat-face-hydraulikkoblingerne kan nemt rengøres og sørger for mindre tilsmudsning i hele hydrauliksystemet. Når hydraulikslangerne tilkobles, opstår der nærmest ingen lækage, så hænder, maskine, redskab og underlag forbliver rene.
  • Med flat-face-hydraulikkoblingerne kan redskaberne også kobles under tryk, hvilket sparer tid. Alle koblingstyper er monteret på samme plade og er dermed let tilgængelige.

Produktforespørgsel

*Obligatoriske felter