WL20e

Hjullæssere WL20e: Elektrisk, praktisk, emissionsfri

WL20e er den første 100 % eldrevne hjullæsser fra Wacker Neuson. Dens ydelse svarer til en konventionel dieseldrevet maskine. Det monterede 48 V lithium-ion-batteri fås i tre forskellige effektklasser, og du kan dermed tilpasse drifts- og opladningstider optimalt til dine arbejdsforhold. WL20e arbejder helt uden udstødningsgasser og med betydeligt lavere støjemissioner. For brugeren betyder det større fleksibilitet under arbejdet, miljøbeskyttelse og betydeligt lavere driftsomkostninger.

Innovativ teknik, der er afprøvet i praksis

  • Wacker Neuson er banebrydende med sine innovationer inden for elektriske drev på entreprenørmaskiner i hele verden. Wl20e er en emissionsfri løsning, der allerede har bevist sit værd i adskillige år på mange forskellige bedrifter og brancher, og som vi videreudvikler løbende. Føreren nyder altid godt af den nyeste teknik.

Højtydende lithium-ion-batteri

  • Den passende batteristørrelse kan vælges afhængigt af anvendelsesområdet og -formålet. Der kan vælges mellem tre forskellige lithium-ion-batterier: Standard er 14,1 kWh, og derudover fås 18,7 kWh eller 23,4 kWh.
  • I standardudførelsen er der monteret en 3 kW Onboard-oplader. Efter ønske kan der vælges en yderligere 3 kW Onboard-oplader for at øge ladekapaciteten til i alt 6 kW, hvorved der ved det mellemstore og store batteri kan opnås en hurtig opladningstid.
  • På lithium-ion-batteriet gives der standardmæssigt en garanti på 36 måneder eller 900 ladecyklusser (mindst 80 % af batteriets resterende kapacitet).

Enkle opladningsmuligheder

  • Ladeklappen er let tilgængelig på maskinen udefra. Bag ved denne findes stikkontakten, aktiveringskontakten og ladestandsindikatoren.
  • Ladekablet (type 2-stik på maskinen, kendes fra automobilbranchen) inklusive kontrolboks fås med mange forskellig stik: 230 V / 10 A Schuko, 230 V / 16 A CEE (blåt, 3-polet), 400 V / 16 A CEE (rødt, trefasestrøm, 5-polet), 400 V / 16 A (type 2-stik wallbox, IEC 62196) og andre adapterstik.
  • Ladestikkene, der kan vælges efter ønske, gør det muligt at oplade den valgte batteristørrelse hurtigt og koordineret. I kombination med den monterede Onboard-oplader sikres en effektiv og sikker opladning.

Komfortabel kabine

  • Kabinen til WL20e gør det muligt at anvende maskinen komfortabelt hele året rundt, således også i den kolde årstid til vintertjeneste. Den er blevet optimeret med henblik på førerens behov, indeholder mange nye funktioner, muliggør sikkert og komfortabelt arbejde og har på trods af den kompakte konstruktion tilstrækkelig plads til føreren.
  • Det gennemtænkte varmekoncept imødekommer alle krav: Standard-varmeapparat, komfort-varmeapparat med endnu mere power, tagpanelvarmeapparat og sædevarme. Dermed kan føreren også arbejde under behagelige indetemperaturer, når det er koldt udenfor. Om sommeren er ventilationen også god uden klimaanlæg: Højre og venstre dør kan fikseres til spalteventilation, begge døre kan kippes 180°, og bagruden kan ligeledes kippes.
  • De lave ruder og det kortere bagparti på maskinen sørger for optimalt udsyn til alle sider, den elektrisk opvarmede for- og bagrude for optimalt udsyn i al slags vejr, og nødstopkontakten under joysticket giver stor sikkerhed.

Sammenklappeligt sikkerhedstag EPS (Easy Protection System)

  • Kompakte hjullæssere kan udstyres med det sammenklappelige sikkerhedstag EPS (Easy Protection System). Taget opfylder det aktuelle, europæiske maskindirektiv iht. ROPS- og FOPS-beskyttelse. EPS kan med få håndgreb forberedes manuelt til en lav gennemkørselshøjde.
  • EPS øger maskinens fleksibilitet, da den også kan passere gennem lave gennemkørsler. Derudover øges maskinens anvendelsesmuligheder, og hvor det ellers undertiden var nødvendigt at anvende flere maskiner, kan arbejdet nu udføres med blot en enkelt maskine. Samtidig er førerens sikkerhed garanteret.

Flere funktioner

Lave driftsomkostninger

  • Driftsomkostningerne over maskinens levetid er ved en elektrisk drevet maskine reduceret med ca. 41 % i forhold til en maskine, der drives med diesel, da der opstår færre energi- og serviceomkostninger.
  • De noget højere investeringsomkostninger for en maskine, der drives 100 % elektrisk, indtjenes igen efter et stykke tid ved en gennemsnitlig maskinlevetid afhængigt af anvendelsesmåden og -området. Det 100 % elektriske drev er på sigt altid den billigste løsning.
Hjullæssere WL20e

Performance, når og hvor det behøves

  • Maskinen er udstyret med to separate elmotorer - en køremotor og en motor til arbejdshydraulikken. Det sikrer det lavest mulige energiforbrug, fordi maskinens kapacitet kun udnyttes, når det er nødvendigt.
  • Elektromotoren til køredrevet sikrer desuden en dynamisk og kraftfuld fremkørsel. Det mærkes, hver gang der accelereres, hvilket øger komforten for føreren.

Hjullæsser som redskabsholder

  • Hjullæserne anvendes til mange forskellige opgaver, og Wacker Neuson har redskaber til det hele. Med vores omfattende og gennemtænkte redskabsprogram bliver hver enkelt variant til en multifunktionel maskine.
  • Investeringsemnet "hjullæsser" kan anvendes til mange forskellige arbejdsområder og er dermed meget økonomisk.
  • Maskinen kan anvendes hele året rundt (f.eks. også til vintertjeneste), idet der kan benyttes mange forskellige redskaber afhængigt af den pågældende arbejdsopgave.

Mange udstyrsmuligheder

  • Wacker Neusons hjullæssere har et omfattende standardmæssigt udstyr af høj kvalitet. Desuden kan afhængigt af anvendelsesformålet og modellen f.eks. batteri, belysning, førerplads, dæk eller hydraulik konfigureres individuelt. Det garanteres altid, at maskinen opfylder de individuelle krav og ønsker.
Hjullæssere WL20e

Optimale dæk

  • Det er vigtigt at vælge de rigtige dæk, når man sætter hjullæsseren til konkrete opgaver. Når dækkene er tilpasset optimalt til underlaget og anvendelsesområdet, kan føreren arbejde uden problemer med maskinen.
  • Det rigtige dækvalg sørger ikke kun for maksimal traktion men også for minimal slitage, hvilket reducerer udgifterne, da dækkene ikke skal skiftes så ofte.
  • For at kunne opnå den optimale performance på ethvert underlag tilbyder vi afhængigt af modellen syv forskellige profiler: EM-profil, AS-profil, SureTrax-profil, RP-profil, MPT-profil, Multiuse-profil og Bibload-profil. Dermed har maskinen allerede fra fabrikken den maksimale fleksibilitet.

Valgfri førerplads

  • Afhængigt af maskinmodellen tilbydes der forskellige førerpladser: fast sikkerhedstag, sammenklappeligt sikkerhedstag EPS, sikkerhedstag EPS Plus, der kan sænkes hydraulisk, og diverse kabineversioner. Valget af den rigtige førerplads giver maksimal fleksibilitet ved de mange forskellige arbejdsopgaver og rammebetingelser.
Hjullæssere WL20e

Transport på almindelig trailer

  • Tidsbesparelser og reducerede transportudgifter: Takket være sine kompakte mål og lave vægt kan maskinerne transporteres nemt på en trailer.
  • Kranøjerne er anbragt optimalt på maskinen, så der kan udføres en standardiseret transportsikring.
  • Transporten kan afhængigt af maskintypen og udstyret også udføres med redskab.

Elektrisk parkeringsbremse

  • Den elektriske parkeringsbremse aktiveres automatisk, når maskinen står stille, køreretningen indstilles til neutral, eller føreren forlader sædet. Den elektriske parkeringsbremse frigøres automatisk, når maskinen sættes i gang igen med gaspedalen. Det giver maksimal sikkerhed og komfort for føreren og arbejdsomgivelserne. Maskinen kan således betjenes meget effektivt med den elektriske parkeringsbremse.
  • Naturligvis kan den elektriske parkeringsbremse også aktiveres eller deaktiveres manuelt ved betjening af kontakten. Føreren har således altid kontrollen og kan arbejde med maskinen efter sine egne behov og vaner.
  • Den elektriske parkeringsbremse har både en komfortabel auto-hold- og hill-hold-funktion. Dette forhindrer, at maskinen ruller utilsigtet væk og øger dermed sikkerheden under arbejdet. Desuden genvindes der energi med bremsesystemet via den såkaldte rekuperation, hvilket forlænger maskinens driftstid yderligere.
Hjullæssere WL20e

Omfattende belysningspakke

  • Belysningen kan tilpasses til forskellige behov: LED-arbejdslygter (standard), LED-belysning i henhold til StVZO, LED-arbejdslygter Performance (2000 lumen), rotorblink (LED, efter ønske magnetisk) og Blue Saftey Light bagest. Dette gør det muligt at arbejde individuelt tilpasset med maskinen - også i mørke.
  • En god belysning af arbejdsområdet øger arbejdssikkerheden og gør det også muligt for føreren at arbejde koncentreret i længere tid med maskinen.

Battery Management System (BMS)

  • Lithium-ion-batteriet overvåges optimalt af det anvendte elektroniksystem.
  • BMS-systemet muliggør desuden væsentligt højere ladestrømme, kortvarige spidseffekter og en permanent overvågning af temperaturen. Desuden forvarmes batteriet altid til den optimale driftstemperatur.
  • Batteristyringssystemet øger dermed batteriets effektivitet og sikkerhed og forhindrer dybdeafladning.
Hjullæssere WL20e

Nem vedligeholdelse

  • Motorhjelmen kan åbnes opadtil, og førersædet og forskellige adgangsplader kan afmonteres med få håndgreb. Derved opnås en ukompliceret adgang til hydraulikstyreblokken, pumperne, batteriet og elektromotorerne. Dette sikrer en enkel og tidsbesparende vedligeholdelse af maskinen.
  • En stor fordel ved en eldrevet maskine er, at der samlet set skal udføres betydeligt mindre vedligeholdelse end ved en maskine med dieselmotor.

Altid den passende batteritid

  • Afhængigt af batteristørrelsen kan der under uafbrudt drift opnås en driftstid på op til 7,3 timer. Batteritiden afhænger dog af anvendelsesformål, arbejdsopgave og kørsel. Dermed kan driftstiden i nogle tilfælde også være væsentligt længere. Driftstiden kan i sjældne tilfælde imidlertid også være kortere.

Oliemængdeindstilling

  • Oliemængden i 3. styrekreds kan indstilles trinløst. Dette gør det muligt at tilpasse maskinen til kravene, der stilles ved hydrauliske redskaber med roterende forbrugsenheder.
  • Med oliemængdeindstillingen kan der arbejdes komfortabelt og effektivt med maskinen og redskabet.

Fleksibel brug af redskaber

  • Maskinen kan også anvendes i stationær drift. Her står maskinen på samme sted, og arbejdshydraulikken i 3. styrekreds anvendes til at drive et redskab som f.eks. en brændekløver. Dermed udvides maskinens anvendelsesområde.
  • Ved professionel brug af bagmonterede redskaber kan maskinen efter ønske udstyres med en multifunktionel bagmonteringsplade. Dermed kan der anvendes bagmonterede redskaber som f.eks. en saltspreder til vintertjeneste.
Hjullæssere WL20e

Hydrauliktilslutninger bag

  • Maskinen kan udstyres med hydrauliktilslutninger bagpå (enkelt- eller dobbeltvirkende). Derved øges maskinens anvendelsesmuligheder, da der kan anvendes hydrauliske, bagmonterede redskaber eller hydrauliske dumperanhængere.
  • De forskellige muligheder for hydrauliktilslutninger bagpå udvider maskinens anvendelsesspektrum og sørger for større fleksibilitet under brug. Samme maskine kan anvendes multifunktionelt til forskellige opgaver, så der behøves ingen yderligere køretøjer eller maskiner.
Hjullæssere WL20e

Maksimal traktion på grund af knæk-pendulled

  • Takket være knæk-pendulleddet med 12° pendulvinkel bevarer alle fire hjul grebet selv i ujævnt terræn - og føreren bevarer dermed den optimale kontrol. Dette øger produktiviteten i maskinens samlede system.
  • Den store knæk- og pendulvinkel sørger for højt vejgreb, hvilket gør det nemmere at manøvrere maskinen. Dermed undgås det, at maskinens forreste og bageste del kolliderer med hinanden under trange pladsforhold.
  • Da for- og bagvogn kan svinge hver sin vej, kan føreren reagere fintfølende på alle ujævnheder. Dette øger komforten for føreren og gør det muligt at arbejde i længere tid uden træthedssymptomer.

Effektivt skift af redskaber

  • Takket være det hydrauliske hurtigskiftsystem er det nemt at skifte redskaberne. Dermed er maskinen øjeblikkeligt klar til arbejdet. Det øger produktiviteten og dermed økonomien.
  • Alle Wacker Neusons hjullæssere er som standard udstyret med det hydrauliske hurtigskiftsystem til redskaber.
  • Det gode udsyn over koblingspunkterne gør det meget enkelt at skifte redskaber. Desuden er skift med 2-hånds-betjening under frakoblingen særligt sikkert.
Hjullæssere WL20e

Konsekvent betjeningsfilosofi

  • Alle Wacker Neusons hjullæssere har et gennemgående betjeningskoncept med klart opdelt og ergonomisk placerede kontakter og tastaturer. Alle Wacker Neusons hjullæssere kan betjenes på samme eller næsten samme måde. Fordelen ved dette er, at føreren hurtigt kan finde sig til rette på forskellige hjullæssere fra Wacker Neuson og arbejde produktivt med dem.
  • Wacker Neusons betjeningsfilosofi giver føreren en enkel forståelse af maskinen, hvorved han kan arbejde sikkert og produktivt. Føreren finder sig til rette i forskellige Wacker Neuson-maskiner, også på tværs af produktgrupper. Det skyldes f.eks., at elementer som Jog Dial, joystick, display, kontaktfunktioner osv. går igen.
Hjullæssere WL20e

Ergonomisk arbejdsplads

  • God benplads, overskueligt anbragte betjeningselementer, komfortabelt førersæde og optimalt udsyn til redskabet: En arbejdsplads, der på støtter føreren og skåner omgivelserne.
  • Det tilpassede udstyr øger komforten for føreren, der således kan arbejde optimalt med maskinen i længere tid.
Hjullæssere WL20e

Nem ind- og udstigning

  • Føreren kan entre maskinens kabine eller førerplads med få skridt. Takket være de store og skridsikre trin og de let tilgængelige holdegreb. Dette øger førerens sikkerhed ved ind- og udstigning.

Værdifuld pulverbelægning

  • Sammenlignet med den konventionelle vådlakering forlænger pulverbelægningen maskinens levetid betydeligt og er samtidig miljøvenlig.
  • Pulverbelægningen med den lange levetid garanterer værdistabilitet og sørger for en tilsvarende høj gensalgsværdi for maskinen.
Hjullæssere WL20e

To stærke løftecylindere

  • To stærke løftecylindere garanterer, at lastfordelingen altid er optimal på læssearmen. Desuden forbedres stabiliteten på hele læssesystemet, hvilket hjælper føreren under arbejdet.
  • Den vridningsstive læssearm i kombination med to løftecylindre forhindrer på optimal vis, at læssesystemet beskadiges som følge af torsion. Dermed reduceres eventuelle serviceudgifter, og maskinens værdibevarelse øges.
Hjullæssere WL20e

Kompakte mål og optimal manøvredygtighed

  • Maskinen imponerer i de kompakte modeller med små radiusser og optimal manøvredygtighed. Der kan således også arbejdes problemfrit under trange pladsforhold.
  • Kompakte mål og optimal fleksibilitet sørger for stor manøvredygtighed. Maskinen er ikke bredere eller længere end nødvendigt, og maskinens plads og størrelse udnyttes altid optimalt.

Produktforespørgsel

*Obligatoriske felter